Cristiana Meggiolaro “Corte Roncolato” Durello Spumante Metodo Classico 2014

I oktober smagte jeg for første gang Cristiana Meggiolaros nye spumante.

Efter at have forelsket mig i den umiddelbare og lige tilpas funkyfrugtige Sotoca’ (som jeg skrev om i torsdags), ramte Corte Roncolato en mere alvorsfuld tone. Jeg har hele vejen igennem har haft stor respekt for Cristiana og Riccardos formåen udi boblevin på durella, men jeg må blankt indrømme, at jeg lod mig overrumple her.

Vinens fulde titel er Corte Roncolato Durello Spumante Metodo Classico 2014.

– Altså en boblende vin (ikke perlende som Sotoca’)
– Lavet på durella (og en sjat garganega)
– Efter samme metode som i Champagne (sådan ca.)

Stokkene er 30 år gamle og står i vulkansk jordbund i 450 meters højde i kommunen Ronca’. Første gæring foregår på den naturlige gær, og vinen står 7-8 måneder på stål, før den flaskes med en smule koncentreret garganega-most for at starte andengæringen. Her gærer den lidt igen, producerer sine bobler og får lov at hvile på gærresterne i tre år, inden de fjernes, og vinen er klar.

Klar til os :)

Jeg har smagt ét enkelt glas af vinen, og det gav følgende ord i notesbogen: ‘Æble’, ‘smør’, ‘brød’, ‘gær’, ‘flot dybde’, ‘masser af syre’ og ‘VIDUNDERLIG’. De første seks udtryk er ganske generiske, så du bliver nok bare nødt til at stole på det sidste.

Som en ekstra lille bekræftigelse på dens høje klasse, fik jeg lov at smage samme vin fra 2012, som endnu ikke er frigivet. Jeg kan blot konstatere, at vi nok også bliver glade, hvis vi glemmer en flaske eller fire i kælderen.

Jeg har fået lov til at løbe 96 flasker i denne omgang.
Jeg snupper 12 flasker til mig selv.
De sidste må I slås om.

Husk også Sotoca’, mens prisen er på sit laveste.

Her er et link til begge:

Forsalget på Corte Roncolato 2014 & Sotoca 2016'

  • Flaskerne forventes at ramme København i midten af marts.
  • Der er dermed tale om et forslag.
  • Købere får besked, når flaskerne er landet.

Tak for din tid.

Joachim