Forsalg: 84 flasker vidunderlige bobler fra Meggiolaro

Cristiana Meggiolaro “Corte Roncolato” Durello Spumante Metodo Classico 2014

I oktober smagte jeg for første gang Cristiana Meggiolaros nye spumante.

Efter at have forelsket mig i den umiddelbare og lige tilpas funkyfrugtige Sotoca’ (som jeg skrev om i torsdags), ramte Corte Roncolato en mere alvorsfuld tone. Jeg har hele vejen igennem har haft stor respekt for Cristiana og Riccardos formåen udi boblevin på durella, men jeg må blankt indrømme, at jeg lod mig overrumple her.

Vinens fulde titel er Corte Roncolato Durello Spumante Metodo Classico 2014.

– Altså en boblende vin (ikke perlende som Sotoca’)
– Lavet på durella (og en sjat garganega)
– Efter samme metode som i Champagne (sådan ca.)

Stokkene er 30 år gamle og står i vulkansk jordbund i 450 meters højde i kommunen Ronca’. Første gæring foregår på den naturlige gær, og vinen står 7-8 måneder på stål, før den flaskes med en smule koncentreret garganega-most for at starte andengæringen. Her gærer den lidt igen, producerer sine bobler og får lov at hvile på gærresterne i tre år, inden de fjernes, og vinen er klar.

Klar til os :)

Jeg har smagt ét enkelt glas af vinen, og det gav følgende ord i notesbogen: ‘Æble’, ‘smør’, ‘brød’, ‘gær’, ‘flot dybde’, ‘masser af syre’ og ‘VIDUNDERLIG’. De første seks udtryk er ganske generiske, så du bliver nok bare nødt til at stole på det sidste.

Som en ekstra lille bekræftigelse på dens høje klasse, fik jeg lov at smage samme vin fra 2012, som endnu ikke er frigivet. Jeg kan blot konstatere, at vi nok også bliver glade, hvis vi glemmer en flaske eller fire i kælderen.

Jeg har fået lov til at løbe 96 flasker i denne omgang.
Jeg snupper 12 flasker til mig selv.
De sidste må I slås om.

Husk også Sotoca’, mens prisen er på sit laveste.

Her er et link til begge:

Forsalget på Corte Roncolato 2014 & Sotoca 2016'

  • Flaskerne forventes at ramme København i midten af marts.
  • Der er dermed tale om et forslag.
  • Købere får besked, når flaskerne er landet.

Tak for din tid.

Joachim

Forsalg: Cristiana Meggiolaro

Besøg hos Cristiana Meggiolaro

Cristiana og Riccardo er klar med nye durella-bobler.

Sotoca’ 2016

Forsalget starter i dag og slutter snart igen.

– – –

Bag det beskedne prisskilt, den feminine indpakning og den uprætentiøse kapsel gemmer der sig en vin, der har noget, den gerne vil sige.

På den ene side er salgstalen kort:
Storfrugtig og småboblende.

På den anden side har den en mere overraskende historie at fortælle, fx:
Når den dufter af citron, er det henad citrongræs.
– Når den smager af æble, er det med den bitre undertone i en paradisæble-marmelade.
– Når den lader det hele hænge ud, trækkes maven pludselig ind til en flot, rank positur.

(Resten må I selv tale om)

Jeg har sagt det hver eneste gang, denne vin har været på programmet, men pointen tåler gentagelse:

Du skal ikke drikke Sotoca’ i stedet for champagne. Du skal drikke den i stedet for den der cava eller crémant, der desperat forsøger at udgøre sig for noget, de ikke er, og ender på den mest ligegyldige plads mellem to stole.

Sotoca’ ved godt, hvilken stol hun vil sidde på. Og hun placerer den, så hun kan slukke tørsten og hæve humøret hos både dig, din mormor og dine hippe vinvenner.

Kig ud.
Solen skinner.
Boblerne er på vej!

Køb vinen inden forsalget slutter og spar 20%

Deltag i forsalget på Sotoca' 2016

  • Flaskerne forventes at ramme København i midten af marts.
  • Der er dermed tale om et forsalg.
  • Købere får besked, når de er landet.

Tak for din tid.

Joachim

Schnabel og dagsformen

Blaufränkisch i storform

Her er en update til jer, der enten har Schnabel-vine liggende derhjemme eller overvejer at prøve dem.

– – –

Det er ingen hemmelighed, at jeg er fascineret af vinene fra Karl Schnabel.

Det er uregerlige vine, der strutter af liv og saftig charme. For mig er det indbegrebet af den klasse, nogle af de her fuldstændig umanipulerede vine kan opnå. Normalt går jeg ikke så frygtelig meget op i, om der er tilsat ingen eller en smule svovl, men jeg må indrømme, at det kun er blandt de helt usvovlede, jeg fra tid til anden oplever det her vidunderlige energiniveau.

Den tydelige oplevelse af et decideret aktivt liv i flaskerne er både på godt og ondt. Sausal 2016, som fra ankomsten i foråret strøg mig med hårene og levede helt op til den fremragende årgang 2015, synes nu at være inde i en ny fase. Den er simpelthen døset lidt hen, og selvom den stadig har masser at byde på, har den de sidste måneder bare ikke ramt den balance, der fik mig til at hoppe og danse af glæde som tidligere. Jeg er overbevist om, at Sausal rejser sig mere charmerende og mere magisk end nogensinde før, men lige nu har den måske godt af lidt tid udenfor rampelyset.

I weekenden åbnede jeg så en Blaufränkisch 2014, som jeg ikke havde smagt i noget tid.

Damn! Hvis Sausal er en syvsover, så er Blaufränkisch’en til gengæld en morgenfrisk type. Den hvidpebrede frugt buldrer frem af glasset, og i munden er den en sæk lopper, der er ved at eksplodere i et udbrud af positiv energi. Vinens tyngde er umulig at bestemme, fordi den bare drøner rundt og kysser hver en afkrog, den kommer i kontakt med. Og hvis nogen vin skal overbevise mig om, at tømmermænd aldrig rigtig bliver et problem, så er det sgu denne her. Det føles bare sundt!

Længe leve vin med liv i…

Skål!

Forsalg: Abbazia San Giorgio “Bianco Orange” 2016

Abbazia San Giorgio Bianco Orange 2016

Bare farven!

Den skrigorange matte kulør sætter den smukkeste åbningsscene.

Næsen sættes i spil allerede som juicen rammer glasset og aromaen indleder sin charmeoffensiv. Der spildes ingen tid på forspil. Det er lige på og hårdt, selvsikkert og højrøstet. Den danser mig i møde, stikker mig en high five, omfavner mig og beder mig dykke ned i dets farvestrålende karneval af en frugtfest.

Det dufter af sol og citrusfrugter. Mynte, citronmelisse og min funky hvide gløgg-essens fra sidste jul. Altsammen inden vinen har nydt de første ti minutter af dens frihed. Det er en omvendt verden. Jeg er vant til at vente på, at vinen åbner sig op. Nu ser jeg mig selv vente på, at den falder til ro. Eller gør jeg? For der er intet, der er for meget her. Det er faktisk forfriskende.

Mens vi venter på at stormen lægger sig… en smager.

Første indtryk overrasker. Tyngden i munden svarer ikke til den i næsen. Syren mærkes, men frugten gemmer sig. Mundhulen tørres kun en anelse ud, og det er positivt. Der synkes, og en ikke ufejlbarlig eftersmag markerer en hurtig afslutning på den frugt, der trods alt er til stede. Læg mærke til, hvordan sproget ændrer sig. Det er analytikeren, der taler, og han er sgu lidt kedelig…

Så tilbage til næsen!

Her dukker der med lidt tid i glasset nogle dejlige søde elementer op. Igen fortæller vinen mig julehistorier fra Middelhavet om kandiseret frugt og nyslynget honning i min urtete. Der kommer også noget, der minder om ler og en frisk salt vind i håret.

En halv time senere.. endnu en smager.

Frugten er ankommet og hullerne fra første smagsindtryk bliver så småt fyldt ud. Smagen hænger simpelthen bedre sammen med duften nu, og det er en harmoni, der altid skaber ro omkring oplevelsen. Analytikeren har ikke sluppet grebet, og der fanges stadig en lille oxidation, som sætter sit præg på længden af oplevelsen. Advarselslamperne når lige at køre en runde, før jeg ånder lettet op. For når det lille problem viser sig at blive afhjulpet, og ikke forværret, med tiden i det fri, kan jeg forholde mig roligt igen.

“Bianco Orange” er en vigorøs orange eleksir. Den er ikke perfekt, men den leverer en sjov og mindeværdig svingom, du kan nyde fra første minut. Jeg bliver glad, når jeg drikker vinen, og hver gang forundres jeg over, at nogen kan proppe så meget aromatisk vildskab ned i en flaske.

***

Battista Belvisi sender sine sidste flasker afsted fra Pantelleria i denne uge. Forsalget har været i gang et stykke tid, og der er omkring 70 flasker tilbage. Du får de obligatoriske 20% ved at bestille den i forsalg – som slutter efter i dag.

Deltag i forsalget på Bianco Orange 2016

  • Vinene forventes i København i løbet af februar 2018.
  • Der er dermed tale om et forsalg.
  • Forsalget slutter efter i dag: Tirsdag d. 30/01/18 (eller hvis der bliver udsolgt inden).

Forsalg: Clos de l’Élu 2016

Thomas et Charlotte Carsin

I dag er en stor dag i højsæsonen for forsalg.

Vi skal snart drikke vin i den spændende årgang 2016 fra en af mine personlige favoritter i Loire. Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af at smage den nye årgang, men det hele peger i den rigtige retning, så mine forventninger er høje.

Først den korte version.

Fra i dag kan du deltage i forsalget på den næste palle vin fra Clos de l’Élu.

Det betyder, at du sparer 20% på alle de flasker, du bestiller nu.

Du kan bestille følgende vine:
Indigène 2016
Bastingage 2016

Vinene forventes i København omkring 1. marts.


Lad os dykke ned.

Thomas Carsin fangede min opmærksomhed. Midt mellem alt det skæve, sjove og utæmmede Loire-juicy på Raw Wine Fair 2015, udstrålede Thomas en sjælden seriøsitet og selvsikkerhed. Under smagningen spurgte han forsigtigt, men bestemt, ind til min viden om hjemegnen Anjou og dens druesorter.

Den lille quiz overraskede mig, men her tre år senere ved jeg, hvad det gik ud på. Thomas ville sikre sig, at jeg ikke betragtede hans vine på lige fod med nabobordenes mere, lad os sige… ‘løsslupne’… vine.

Spørg Thomas, hvad meningen med at producere vin er, og jeg vil forvente et svar i retning af dette:

Vin et gourmetprodukt. Vin må gerne overraske og underholde, men vin fortjener også at blive produceret med den størst mulige ekspertise. En vin, der ikke er i balance eller fremstår decideret uren, er ikke en god vin. Når du drikker en vin, skal den give dig en fornemmelse af det sted, hvorfra frugten er vokset. Det er forhåbentlig et godt sted, men uanset hvad, bør det geografiske udtryk ikke være noget, der gemmer sig bag fejl, der kunne være undgået. En vinbonde bør altid stræbe efter det reneste udtryk af sit terroir, og det mål opnår han hverken ved at fjerne eller tilsætte vinen noget. Han opnår det gennem en nedarvet erfaring med jorden og frugten. Og gerne med en dyb forståelse for de biologiske og kemiske processer, der i sidste ende skaber vinen.

Jeg lægger i dén grad ordene i vinbondens mund, men pointen skulle være til at forstå…

Vi har at gøre med en ualmindelig ambitiøs og grundig mand.


Bastingage 2016

Chenin på skifer.

Da jeg smagte Bastingage 2014 første gang, var jeg øjeblikkeligt forelsket. Selv om jeg kendte til chenin, var det her en speciel og overraskende behagelig oplevelse. Efterhånden som min erfaring med vinen med større, fandt fascinationen nye højder. Jeg havde aldrig før oplevet en hvidvin, der gik så dybt, og samtidig strøg mig så meget med hårene.

2014 var blændende, er det stadig og vil være det i adskillige år frem. Frugten er tæt, eksotisk og ren. Der er en solid tyngde i vinen, men en perfekt afstemt syre holder på de brede former, mens den intensiverer i dybden. Og så bringer den her skiferholdige jordbund efter sigende en ganske udtalt mineralitet med sig. Bastingage bekræfter den idé med en delikat lethed, der minder mig om den, man finder i sake, og på forunderlig vis lever i fin harmoni med den kraftfulde aromatiske profil, der byder på frugt henad lime og passionsfrugt.

2015 var anderledes. En varm vækstsæson havde sat sit præg på vinen, og dele af den dybe intense frugt var erstattet med en mere bagt frugt, kokos og flødekaramel. Det gav en ekstra dimension, og det gjorde den måske endnu mere tilgængelig for et bredere publikum. Det tog også toppen af vinens friskhed og det nye tyngdepunkt gjorde det sværere at skære hjørnerne i ræset mod harmonisk perfektion. Men stadig en fremragende vin – bevares!

Thomas siger om Bastingage 2016:

Bastingage 2016 is close to 2014 but with a bit more elegance and salty feeling in the mouth.

Well… say no more.

Bestil Bastingage 2016 i forsalg


Indigène 2016

Saftig gamay, feminin cabernet franc og spicy grolleau.

Mødet mellem en let vildskab, en harmonisk sammensat aromaprofil og en behagelig mundfornemmelse giver anledning til en lystbetonet omgang med vinen. Indigène er lavet til at blive nydt mandag til søndag – morgen, middag og aften.

Thomas er ikke ufejlbarlig, og 2013’eren bar således en anelse mere præg af vildgæringen og det helt lave svovlindhold end den eksemplariske 2014’er. Jeg foretrak hverken den ene eller den anden. Meldingen om 2016’eren lyder på en let tilgængelig vin med en fin lys frugt uden de landlige elementer fra tre år tidligere.

Indigène er måske nok det sikre valg, men det er levende, let og bestemt ikke uden kompleksitet.

Bestil Indigène 2016 i forsalg


  • Vinene er lige nu ved at blive pakket, og sendes afsted i løbet af februar.
  • Købere får besked, når vinene er landet.
  • Bestiller du, mens forsalget er aktivt, får du 20% i rabat.

Tak for din tid.

Joachim

Marco Cordani

Marco Cordani, Colli Piacentini

Magiske røde bobler på vej

“You know Marco Cordani?”

“Nope”

“I can call him now. Ask if he’s home tomorrow. He lives close to Piacenza.”

Jeg havde naturligvis spurgt Denny Bini, om han kunne anbefale én af hans vinproducerende naboer i Emilia-Romagna. Svaret kom prompte og entusiasmen i hans stemme syntes overbevisende.

På det her tidspunkt stod vi otte mand i en lade og drak lambrusco. Humøret højt, sulten stor. Dennys ven Massimo og hans hustru forberedte deres, skulle det vise sig, svimlende strøm af lækre lokale anretninger. Parmaskinke, parmesan, balsamico, lasagne alla bolognese. Hjemmelavede fortolkninger fra et af verdens helt store gastronomiske navlepunkter skyllet ned med Denny Binis røde rustikke bobler. En glimrende måde at fordøje eftermiddagens indtryk fra de uforstyrrede småbakker og lambrusco-beplantede vinmarker udenfor byen med de 1000 rundkørsler: Reggio Emilia

Vi var tæt på at sprænges. Først af overstadig, halvberuset kulinarisk lykke, derefter som følge af vores manglende evner til udvise mådehold. Næste formiddag stod det dog bedre til. Den indtil nu ukendte Marco Cordani stod klar til at modtage os ved sin lille vingård syd for Piacenza og appetitten for vin var atter intakt.

Marco bor ude på landet – langt ude på landet.

Ejendommen kom i familiens eje umiddelbart før 1. Verdenskrig. I begyndelsen handlede det om grøntsager, men vinstokkene fik gradvist større og større betydning for det lille landbrug. Det lokale vinkonsortium dyrkede de lokale druesorter på en planteskole i nærheden, og det var Marcos oldefar og bedstefar, der stod for at passe den vigtige vitikulturelle arv. Podninger fra den tid er stadig at finde blandt Marcos 5½ hektar vinmarker.

Her sker ikke meget. Fuglene kvidrer og solen skinner. Ude på marken arbejder vinplanterne stille, men målrettet, på at reproducere sig selv. Summende insekter, sultne orme og milliarder (og atter milliarder) af mikrober hjælper til. Men her er stille. Marco er også en stille mand. Den sproglige kløft krydses ved hjælp af et gebrokkent engelsk, levende fagter og simple italienske gloser dygtigt oversat af Mads, som viser flot lingvistisk form selv inden, den første flaske er åbnet.

Marco er en god mand, det er vi enige om. De rare øjne følger os med stor opmærksomhed, og stemmen føres på samme frekvens, som de landlige omgivelsers. Han kommer fra en anden, og mere rolig verden end os, men vi er her for at mødes om en fælles interesse, og det afføder en naturlig gensidig respekt.

Størstedelen af Marcos vinmarker ligger på skråningen umiddelbart foran gården. Her er barbera og croatina til rødvinene, og der er malvasia, ortrugo, moscato, sauvignon og trebbiano til de hvide. Jorden består af tidligere havbund og indeholder store mængder forstenet materiale fra muslinge- og konkylieskaller. Marco fortæller, at jordbunden er den primære årsag til den let salte eftersmag i hans rødvine.

I kælderen lægger vi ud med de aromatiske hvide frizzante-vine.

Det er sensorisk nye bekendtskaber for de fleste i selskabet. Friske, parfumerede, krydrede og strukturerede vine. De smager herligt, og de giver god mening. De bliver særligt spændende med lidt alder. De er også særprægede og ganske givet umulige at sælge derhjemme.

Tid til rødvin.

De røde kan deles op i to: de cementlagrede og de fadlagrede.

Vi er alle begejstrede for de cementlagrede, som charmerer hele selskabet med deres direkte frugtige udtryk.

De fadlagrede vine er vi mindre enige om. Jeg ser ingen grund til at forstyrre den fine, rene frugt med brugen af træ. De fleste er af en anden opfattelse. Der bliver diskuteret ivrigt på dansk, 14 blå tænder lyser den mørke lade op og Marco ser måbende til. Jeg begraver stridsøksen med noget, der ligner et løfte om, at forsyne den nystiftede fanklub med et lille parti af de syrerige fadbamser.

Jeg er ikke i tvivl. Jeg skal handle med Marco, og jeg skal basere min første ordre på to rødvine: den mousserende ‘Magia’ og den stille ‘Perigeo’.

Her kommer mine umiddelbare noter om de to vine.

Når de ankommer i København, vil jeg tage dem under en mere udførlig skriftlig behandling her på bloggen. Indtil da må du nøjes med de skitserede beskrivelser. Til gengæld har du ugen ud mulighed for at bestille dine flasker til forsalgspris – dvs. med minus 20%


Cordani Magia 2015

60% barbera og 40% croatina fra 15-20 år gamle stokke. En uges maceration, 8 måneder på cement og derefter et halvt år på flaske, hvor omtrent halvdelen af tiden bruges på at færdiggøre andengæringen. Klassificeret ‘Gutturnio Frizzante’.

Den mørke væske og brusende lilla velkomst alene skaber forventninger om noget magisk. De små sprælske bobler transporterer effektivt den rene, bærfrugtige aroma op i glassets top. Der fornemmes også en lille bitte staldet sødme og et skud alkohol. Førstnævnte komplementerer den direkte frugt dejligt og sidstnævnte kan tilgives. Vine som denne kan i det hele taget slippe afsted med en del, men Magia opfører sig nu pænt.

Syren prikker i takt med boblerne, men en fin lille sødme lægger en dæmper på frugtsyrens greb. Jeg konkluderer, at det sødmefulde rent faktisk kommer fra en lille mængde restsukker. Når frugten er så ren og sprød, kan det være svært at vurdere, hvor den søde fornemmelse rent faktisk kommer fra. Den ene tår afløser hurtigt den næste, og den moderate tanniske struktur opleves først for alvor, når en sjælden pause indtræder.

‘Magia’ er kort fortalt en ren, potent og super charmerende rødvinsboble.

Bestil Magia 2015 i forsalg

(Slutter 14.01.2018)


Cordani Perigeo 2015

80% barbera og 20% croatina. 30 dages maceration og 18 måneder på cement.

Perigeo er ikke en kompleks vin, og derfor bliver dens beskrivelse det heller ikke. Det simple udtryk er nemlig hele pointen i min begejstring. Hverken Barbera eller Croatina er druer, jeg forbinder med den helt store aromatiske dybde. Det er i munden, det sker! Frugten er mørk og kompakt. Frugtsyren klæber til kinderne og fordeler effektivt den tætpakkede frugt i hver en afkrog af min mund. Intet forstyrrer den rene frugt, og vinen emmer af liv. Ligesom i ‘Magia’ hjælpes drikbarheden på vej af en svag sødme fra både alkohol og restsukker.

Perigeo er ren muskelstyrke – uden forstyrrelser.

Bestil Perigeo 2015 i forsalg

(Slutter 14.01.2018)


  • Marcos vine befinder sig i skrivende stund stadig i Italien, men de kan som sagt bestilles fra i dag.
  • Købere får besked, når vinene er landet.
  • Bestiller du i forsalg inden ugen er omme, får du 20% i rabat.